Dele kat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

~ Dele katte ~
Et koncept, som vi gerne vil afprøve.

Vi ønsker som familie, at have det antal katte, som vi kan nå at nyde og hygge om og samtidig have avlsmateriale nok til at arbejde med, at forbedre sølvkatten.

Vi søger derfor løbende nogle ansvarsbevidste katteglade mennesker rundt omkring i landet med ordnede forhold, som gerne vil være ejer af en af vores kommende killinger til avl på Kontrakt.

I må gerne have børn og mulighed for udendørs løbegård, men det er ingen betingelse. Men det er en betingelse at katten ikke er fritløbende.

 

Kunne tænke dig at få skovkattekillinger selv....

Men syntes at det er en stor mundfuld at starte et opdræt og ikke ønsker at kaste dig ud i det store eventyr med avl og genetik, så kan du ansøge om at få placeret en Norsk Skovkatte killing hos dig (Gratis) fra mit opdræt.
Katten skal indgå i avl med max. 2 kuld og vil herefter bliver neutraliseret og bliver herefter din egen, og bor fortsat hos dig og din familie.

 

Om at have en fertil hunkat.

Når man overvejer at kaste sig ud i at opdrætte, skal man huske at:

  • Fertile hunkatte larmer under løbetid! - også om natten!

  • Det kan kræve flere besøg hos hankatten, inden der er gevinst.

  • Det kræver en stor indsats at socialisere og passe killingerne i mindst 12 uger.

  • Der skal en del fotograferingsarbejde til, for at vise dem frem på en smuk måde.

  • Der kræves ro omkring en gravid hunkat, så det kan derfor være svært at holde flere dyrearter sammen, når man skal have killinger.

 

Om at have fertil hankat.

    Vi har også nogle overvejelser om at have en hankat som delekat.

Vi forestiller os, at når katten er omkring ½ år, skal den kemisk kastreres, da det er svært at have en fertil hankat i huset, da de ofte strinter.  Katten vil så midlertidigt være kastrat, men vil efter en periode igen blive fertil. Der kan gå mellem 5 og 15 måneder. Når hankatten så er klar til at avle, vil jeg forbeholde mig retten til at bruge ham til max. 3 parringer. Og i den periode vil i have en hankat som sikkert kalder, har besøg af hunkatte og som måske strinter. Katten vil herefter blive neutraliseret og katten er helt jeres egen.

Kontakt os gerne, hvis ovenstående ikke afskrækker dig
og du er blev fristet til at høre nærmere om vores tanker.


Ide og del af tekst lånt af Tomiss Takker for din hjælp Edith.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forside